Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg har sendt dette Høringssvar/Indsigelse vedr. skolestrukturforslaget til Vordingborg Kommune:
Lærerkredsen har følgende indsigelser til skolestrukturforslaget:
Modellen med 5 skoler på flere matrikler må vi fraråde.
Vi er dybt bekymrede for, at udviklingsmålene ikke nås, da man forringer vilkårene på særdeles vitale områder.
Kommunen har haft et stort merforbrug på udgifterne til børn med særlige behov, og der er varslet besparelser på området, men alligevel satser man på øget inklusion samtidig med, at klassekvotienten er stærkt stigende.
Vi fraråder denne struktur pga.:
- ledelsesform
- ressourcetildelingsmodel
- klassekvotient og inklusionsvilkår
Ledelse:
Vordingborg Kommune har trods opfordringer ikke evalueret Langebækskolen, der jo har en sammenlignelig struktur. Lærerkredsen har ikke tiltro til, at den ledelsesform kan fungere tilfredsstillende.
Man har heller ingen afklaring af, hvilke ændringer der fremmer det faglige niveau. Er faseinddeling og deraf følgende mange lærerskift årsagen til et utilfredsstillende niveau? Det vides ikke, for der er ingen evaluering af strukturen.
Der er behov for en struktureret og synlig ledelse, der er i tæt samarbejde og samtidig har kompetence til at varetage den daglige ledelse, på alle matrikler.
Ligeledes finder vi det nødvendigt med en tillids- og arbejdsmiljørepræsentant, som har kontakt til medarbejdere og daglig ledelse, på alle matrikler.
Der er varslet et fald i ledelsestid. Strukturændringen kræver snarere mere ledelsestid set i lyset af de mange udviklingstiltag. Hvis der ikke er tilstrækkelig ledelsestid, vil endnu flere administrative opgaver blive pålagt lærerteamet. Der er allerede pålagt administrative opgaver vedr. holddannelse, fleksible uger, samarbejde på tværs og deraf følgende skemalægning og skemaændringer. Det kræver, at man medtænker tid og giver tid til de ledelsesmæssige opgaver, som uddelegeres til lærerne.
”Alle medarbejdere skal opleve, at de har let adgang til at få faglig og pædagogisk sparring, ligesom de personalemæssige opgaver skal opprioriteres”.
Lærerkredsen kan ikke få citatet fra flertalsgruppens forslag til fremtidig skolestruktur til at passe med en reduktion i ledelsen.
Vi kan heller ikke se, hvordan lærerne på filialer med under 150 elever kan få faglig sparring af afdelingslederen, hvis denne er SFO-leder.
Ressourcetildelingsmodel:
En elevtildelingsmodel betyder, at det hvert år skal vurderes, hvor mange klasser der er råd til. Det skal besluttes, hvor klasserne skal være, og lederne står hvert år med forældre, som vil være utilfredse med ledelsens beslutning.
Kommunalbestyrelsen har derved lagt den svære beslutning ud til en årlig konflikt for forældre og ledere.
Kommunalbestyrelsen bør beslutte en struktur, der sikrer, at forældre ved, hvor deres børn hører til.
Kommunalbestyrelsens flertal har fremlagt forslag, som bevarer de fleste små enheder samtidig med, at de har valgt en tildelingsmodel, som gør det økonomisk umuligt at bevare de små enheder. De er jo netop karakteriseret ved lave klassekvotienter på flere årgange, og der skal 22 elever til, før der er råd til en klasse.
Hvem skal betale for det dilemma??
Klassekvotient og inklusion:
Det er en urimelig høj klassekvotient, som forslaget bygger på.
”Der er ingen beviser for, at klassestørrelsen har betydning”, lyder det tit i disse dage. Nej, men der er heller ingen beviser for det modsatte, og der er ingen skoler, hvor 22 har været den gennemsnitlige klassekvotient i flere år.
Samtidig skal flere elever inkluderes, og lærerne har gjort opmærksom på, at rammerne for inklusion (rummelighed) er meget stramme og belastende.
Uden de nødvendige rammer og ressourcer svigtes alle børn og medarbejdere.
I har ansvaret for et sundt og sikkert undervisnings- og arbejdsmiljø for elever og ansatte.
På Lærerkredsens vegne
Jonna Rolvung
